Siden min ungdom har jeg til min egen undren
fundet mig selv svævende i et eksistentielt
spændingsfelt mellem nedarvet gudstro og
udsigtsløs ateisme - kun forankret af en stadig
voksende facination af det mægtige skaberværk,
vi alle befinder os midt i og er en del af.
For mig kommer skaberværkets storhed ofte
klarest frem i enkelheden, skønheden viser sig
i forfaldet og selve livet spirer ukueligt frem
tværs gennem døden.
Dén erkendelse er drivkraften, når jeg med
kameraets optik tegner et mikroudsnit af verden.
Jeg søger ikke nogen universiel sandhed, kun at
formidle min egen oplevelse af tilværelsens mirakel.